Cookies på Sofinans

Lån i forhold til indtægt

Vil du gerne låne penge? Så har din indtægt en stor betydning for dine muligheder. Sofinans vil her se nærmere på hvor afgørende det er, at du har en fornuftig månedlig indkomst. For uden den, er det kort sagt umuligt at optage lån. Specielt hvis det skal være til en god rente.

Få et nærmere indblik i dine muligheder og ikke mindst hvordan indtægten påvirker disse. 

 

Indkomstkrav hos udbyderne online

Det er meget normalt at både banker og udbyderne online stiller indkomstkrav til dig som låner. Særligt de udbydere som tilbyder dig store beløb over 50.000 kroner. Kravene vil variere fra sted til sted, alt efter hvilke krav og standarder de har i firmaet.

Hos de fleste vil indkomstkravet være på mindst 220.000 kroner om året. Andre vælger at opgøre det efter skat, hvor du typisk skal have mindst 120.000 kr. mellem hænderne. Du er med andre ord ikke uden muligheder, selv hvis du er på dagpenge eller kontanthjælp.

Omend man kan diskutere om det er klogt at låne penge i den situation. Det vil afhænge meget af de aktuelle forhold, formålet og din privatøkonomi.

 

Indtægt vs. rådighedsbeløb

Lad os nu se på hvorfor indtægten overhovedet har en indflydelse på dine lånemuligheder. Årsagen ligger i rådighedsbeløbet der definerer hvor mange penge du har mellem hænderne om måneden – efter de faste omkostninger er betalt.

Altså den sum penge du har til rådighed, efter husleje, el, vand, varme, abonnementer etc. er betalt. Der er en tæt sammenhæng mellem din indkomst og rådighedsbeløb. For jo mere du tjener, desto mere bør du have mellem hænderne hver måned.

Rådighedsbeløbet er vigtigt, da det er disse penge, der skal gå til de månedlige afdrag. Hele denne fremgangsmåde er mest udpræget i banken, når du skal snakke lån med dem og give dem et privatbudget. Online udbyderne går mindre i detaljer og har bare opsat et fast indkomstkrav.

Du kan selv påvirke dine muligheder, hvis du skærer i forbruget. Det vil nemlig give dig flere penge hver måned, som du så kan bruge på afdrag af lånet.

Den store sammenhæng er ret logisk og vi håber du er blevet klogere på den her. Det er i hvert fald vigtigt at vide, at din indtægt, rådighedsbeløb og private forbrug, alle har en direkte eller indirekte indflydelse på dine muligheder og chancer som låner. Uanset om du søger i banken eller online.