Cookies på Sofinans

Tendens: Banker går fra Java til Javascript

Har du haft problemer med NemID login, når du skulle logge på netbanken eller ordne dine skattepapirer? Så kan du ånde lettet op, for flere og flere banker har planer om at gå fra Java til den Javascript baserede NemID løsning.

Danske Bank er én af flere banker, der allerede har gennemført skiftet og mange flere ventes at tilslutte sig. Således har flere medier berettet om, at 2014 bliver udgangen for Java hos størstedelen af landets banker. 

Bedre på mobile enheder

Den helt overvejende grund til at bankerne vælger at gå væk fra Java NemID løsningen er, at den slet ikke fungerer på mobile enheder. I en hverdag og fremtid hvor mobilmarkedet bliver ekstremt vigtigt, er der ikke råd til at være bagefter.

Det tager bankerne konsekvensen af, ved at udskifte Java med Javascript versionen af NemID.

Den væsentlige forskel

Den væsentlige forskel på Java og Javascript er, at Java er et tillægsplugin som brugeren skal installere, for at login processen virker. Javascript er et kodningssprog som HTML og PHP. Det vil altså fungere langt bedre med diverse hjemmesider og browsere, uden du som bruger skal installere eller opdatere dit Java browserplugin.

Alt i alt vil banken spare en masse ressourcer på support og problemer, mens du som forbruger undgår de irriterende oplevelser, hvor du ikke kan logge på.

Sidste skift sker i efteråret 2014

Version 2 har ringet rund til en stor del af de danske pengeinstitutter og udmeldingen er klar. De banker der ikke allerede har skiftet, tester Javascript løsningen og regner med at skifte i efteråret 2014.

Tendensen minder meget om den udvikling der er i gang på lånemarkedet online, hvor et stigende antal udbydere begynder at tilbyde lån med NemID underskrift. Der er ingen tvivl om, at det kan spare mange arbejdstimer og besvær begge veje – præcis som kunderne vil være begejstrede for muligheden.

Sofinans.dk forventer et 2015, hvor næsten alle låneudbydere online tilbyder lån med NemID, mens langt de fleste banker er konverteret til den Javascript-baserede NemID løsning ved login.

Se også: Underskriv online lån med NemID

Bedre sikkerhed på vej

Java har som browserplugin været meget ramt af sikkerhedshuller, så det er helt sikkert positivt at vi bevæger os væk fra det.

For selvom NemID konceptet er smart og sikkert så er Java, der får det til at virke, et plugin med større svagheder. De ser nu ud til at blive elimineret til fordel for en endnu bedre sikkerhed.