Cookies på Sofinans

Ønsker du en hurtigere afbetaling af lån?

Afbetale lån hurtigere

Som forbruger har du naturligvis altid retten til at afbetale dit lån, når du ønsker det. Det kan være, at du pludselig får penge til rådighed, så du har mulighed for at betale en stor del af gælden på én gang.

Eller det kan være dit månedlige rådighedsbeløb bliver større, og du derfor ønsker at afdrage en større del af lånet hver måned. Her ser vi på, hvordan du kan afbetale dit lån hurtigere.

 

Sådan afbetaler du hurtigere

1.    Start med at kontakte långiveren

Det første, du skal gøre, er naturligvis at kontakte din långiver. Du kan læse mere om deres specifikke betingelser og vilkår på deres hjemmeside, men det bedste indblik i de gældende regler kan du få ved at kontakte dem personligt. På den måde kan du også snakke med dem om, hvor meget du nu ønsker at afdrage hver måned, og hvor lang din nye løbetid skal være.

De større og anerkendte långivere – både når det gælder banker og online udbydere – har et højt niveau i forhold til deres kundeservice. De vil altid sørge for tilfredse kunder, og derfor vil de selvfølgelig også være behjælpelige med at ændre din afbetalingsplan.

2.    Få lagt en plan over hvad du kan afdrage pr. måned

Næste trin i processen er at få lagt en klar plan for, hvad du nu har mulighed for at afdrage hver måned. Dette skal du naturligvis have undersøgt selv på forhånd ved at kigge på dit nye budget og dit månedlige rådighedsbeløb.

På den måde har du en idé om, hvordan din nye afbetalingsplan skal se ud. Dernæst skal du videregive denne information til långiveren, så I i fællesskab kan få lavet en ny plan for, hvad du skal afdrage hver måned.

3.    Vær opmærksom på om ændringer koster dig ekstra

Selvom ændring af løbetid og afdragsplan er en service, som stort set alle långivere tilbyder, så er det ikke alle, der gør det gratis. Hos nogle udbydere kommer der et gebyr på, når du skal ændre din løbetid på lånet.

Det er vigtigt, at du undersøger dette på egen hånd eller spørger din långiver om det. Så er du i forvejen forberedt på, hvad ændringerne kommer til at koste dig, du kan lægge dette ind i dit budget, og du kan tage stilling til, om du alligevel ønsker at foretage ændringerne.

Det er dog også væsentligt at nævne, at ikke alle udbydere opkræver et beløb for hurtig afbetaling af lånet. Der kan også være tilfælde, hvor du til enhver tid uden ekstra bekostning kan afbetale det beløb, du ønsker. Derfor er det vigtigt at undersøge de specifikke regler hos lige netop din långiver.