Cookies på Sofinans

Antal lånetilbud var faldende i november

Antallet af lånetilbud til danske boligejere og virksomheder var faldende i november måned, ifølge nye tal fra Realkreditrådet. Der er flere årsager bag, men specielt en hektisk start på 2015, kombineret med at antallet normalt stilner af i slutningen af året, er to af de væsentlige grunde til faldet.

Vi ser nærmere på udviklingen og på tallene i løbet af året. Pengeinstitutterne er nemlig gået fra et niveau over 50.000 primo 2015, til kun at give 19.410 tilbud i november måned. 

Fald på 4.500 fra oktober måned

Ser man på givne lånetilbud i oktober og november måned 2015, har der været et fald på 4.500 ifølge Realkreditrådet. Her var tallet på 19.410 lånetilbud, hvilket er omkring 12.000 end det månedlige gennemsnit for 2015. I januar og februar var snittet markant højere, hvor der blev langet over 50.000 lånetilbud over disken til danskerne.

En af de klare grunde til faldet skyldes, at boligejere og landets virksomheder har en frist d. 31 oktober til at få omlagt deres lån. Efter fristen er overskredet, følger der et helt naturligt fald i efterspørgslen. Lånetilbuddene forventes at falde yderligere i december måned, hvor de fleste familier kan skrive under på, at tiden går med meget andet. Gaveshopping, julehygge og meget andet, fjerner fokus fra boligen og de finansielle aspekter på det område.

På trods af faldet, er vi på et højere niveau end i 2009-2010, årene lige efter finanskrisen, men fortsat efter niveauet i “de glade” 00’ere.

Sidst er det vigtigt at understrege, disse tal kun gælder for lånetilbud til boligejere og virksomheder, altså ikke de forbrugslåns tilbud du kan søge om på nettet. Tallene vedrører særligt omlægninger og langt større beløb, end hvad du kan ansøge om på nettet.

Du kan se en graf med tallene siden 2013 på www.Realkreditraadet.dk, hvis du er interesseret i at se udviklingen i et bredere perspektiv.